Udstillinger

Grundplan: Udstillingsrum ved frangel.

Udstilling i “den uægte stue“*

* Da det gamle hus i 1941 blev museum, blev en del af stald/lade-området inddraget til et udstillingsrum. Desværre gav man det krakter af en stue, hvilket ikke bare bryder med opdelingen af det oprindelige hus i en beboelse øst for tværgangen og stald/lade vest for den, men det kan også give et forkert indtryk af boligens størrelse.

Kvindens og børnenes dagligdag

Skibsfarten havde ændret sig i den sidste del af 1800-tallet, så manden i huset kunne være væk på alle tider af året og ikke længere være hjemme og tage del i de tunge, arbejdskrævende opgaver. Derfor var det kvinderne, der skulle få alt derhjemme til at fungere. Kvinderne og de større børn passede køer, gav dem hø eller fik dem på græs, mugede ud og malkede. Fårene skulle flyttes og klippes. Haven og markerne skulle passes. Det var kvinderne, som samlede gødning og spredte den på den magre sandjord; de gravede markerne igennem med spade, satte kartofler og såede korn. I vækstsæsonen skulle kartoflerne hyppes, luges og til sidst graves op. Og når kornet blev modent, skulle det høstes, ofte med segl. På stranden gravede kvinderne orm til fiskeriet.

Derhjemme var der så alt det huslige. Der skulle mad på bordet; slagtes, brygges, kærnes, bages og koges. Og der skulle laves tøj og tekstiler; kvinderne kartede og spandt, strikkede, vævede, syede og broderede. Desuden skulle der jo også gøres rent, og tøjet skulle vaskes og stryges. For slet ikke at tale om fødslerne og børnene. De små skulle passes, og de større måtte hjælpe til. Der var nok at se til.


Fra udstillingen i laden

Grundplan: Udstillingsrum i lade

Udstilling i laden

Genstande hjembragt fra sørejser

I slutningen af 1800-tallet kom Fanøs søfolk vidt omkring. Søfolkene bragte mange eksotiske ting hjem, som vidnede om forbindelsen til en større verden. De medbragte også gaver i form af skibsarbejde, de selv havde fremstillet ombord, bl.a. æsker og skrin. Genstandene prægede hjemmenes indretning og blev en del af Fanøs kulturarv. Blandt de eksotiske gaver var konkylier, strudseæg, skildpadder, papegøjer og fremmed botanik. Også naturalier som krydderier, kaffe, te, tobak og drikkevarer som rom og vin blev bragt hjem. Eller smykker, silkestoffer og porcelæn. Ikke mindst fajancehundene fra Staffordshire var populære i perioden 1860 – 1900 som souvenir fra engelsk havn.

Grundstammen i museets samling i laden er en gave fra kaptajn Hans Jens Thomsen (1859-1945) fra Sønderho, der var en ivrig samler.


Grundplan: Udstilling af badevogn uden for museet

Udstilling foran museet

Badevogn

Badevogne hører til den samme epoke, som museumsudstillingen i øvrigt fokuserer på. De var en karakteristisk del af strandlivet ved Fanø Bad fra 1880’erne. For mange i byen har turisternes udfoldelser på stranden nok virket lige så eksotisk som de ting, sømændene havde med fra det fremmede.

Stranden ved Fanø Bad var forbeholdt dem, som havde betalt “kurtakst”, og der skulle bades fra badevogn. Efter at have købt en billet fik man anvist en badevogn, der stod på stranden. Her klædte man sig om og satte et lille flag uden for døren som tegn til, at bademesteren kunne komme med sin hest og trække vognen ud i vandet. Derfra badede man så, og når man ønskede at komme ind igen, satte man atter flaget ud. Skikken med at bade fra vogn ophørte efterhånden, og badevognene forsvandt helt i 1961.