Huset

Skipperhuset – nu museum

Et hus fra 1600-tallet

Huset, der nu er museum, er opført engang i slutningen af 1600-tallet. Bygningen er repræsentativ for Fanøs byggetradition med boligen mod øst – i læ for vestenvinden – og stald, lo og lade mod vest. To større ændringer præger huset i dag. I 1800-tallet blev en sydlænge bygget til huset, og i 1941, da huset blev museum, inddrog man et areal af den gamle stald/lade til udstillingsrum.


Husets facade mod nord

Stolpekonstruktion

Østgavlen

Gavlenes udvikling på Fanø

Bindingsværk
Det gamle hus er bygget med bindingsværk eller rettere med stolper. Stolperne ses tydeligt på bygningens facade; de bærer tagremmen, og imellem stolperne er der en halvstensmur.

Murværk
Murværkets fuger var oprindeligt udført i lermørtel, og de blev opstreget med et beskyttende lag af kalk for bedre at kunne forebygge, at regnvandet opløste dem. Opstregningen kunne også sløre ujævne fuger mellem de ikke altid helt ensartede teglsten.

Gavle
Gavlene er trekantede, grønmalede helgavle af brædder, som det er karakteristisk for de ældste fanøhuse.

Tag
Taget er tækket med strå og har en mønning af græstørv, lagt fra øst mod vest, så vestenvinden ikke kan komme ind under dem.


* Det énlængede hus blev i midten af 1800-tallet udvidet med en længe mod syd, der blev brugt til lade og fåresti.
** I 1941, da huset blev museum, inddrog man en del af det gamle stald/lade-område vest for tværgangen til et udstillingsrum. Desværre gav man det karakter af en stue, hvilket forvirrer indtrykket af det oprindelige hus, der var delt mellem en boligdel øst for tværgangen og en landbrugsdel vest for tværgangen. Rummet er ren kitsch; de oprindelige to små vinduer i staldrummet er udskiftet med et stuevindue, en af væggene er beklædt med fliser, og rummet er ovenikøbet udstyret med chatol og maleri. Men her har altså aldrig været nogen stue; her har været stald og lade med simple trækonstruktioner. I 1941 tog man det åbenbart ikke så nøje med autenticiteten.

Et oprindeligt énlænget hus
Det oprindelige hus var énlænget, beliggende øst-vest for at flugte med den herskende vindretning fra vest. Huset er delt i midten af en tværgang, en såkaldt frangel, der går fra yderdøren på nordsiden af huset til en dør ud til haven på sydsiden. Øst for gangen ligger beboelsen, og vest for gangen er stald og lo.

Rumfordeling
Stald, lade og lo ligger i den vestlige ende af huset, dermed gives der læ til boligen, der ligger i den østlige del. Rumfordeling i boligen er indrettet efter varmekilden, og her er det centrale køkkenets ildsted og skorsten. Oprindeligt var der et åbent ildsted under skorstenen, senere blev det udstyret med komfur og dertil en bilæggerovn i dagligstuen.

Loftshøjde
Loftshøjden i boligen er bemærkelsesværdig; er man højere end 170 cm skal man tage sig i agt for ikke at støde hovedet mod bjælkerne. At der ikke er højere til loftet skyldes, at gennemsnitshøjden på danskere i perioden fra middelalderen og indtil midten af 1800-tallet var 166 cm for mænd og 157 cm for kvinder.

Boligen | Stald og lade | Have og marker | Familien