Huset

Skipperhuset / museet

Et hus fra før 1700

Huset, der nu er museum, er en fredet bygning, registreret første gang i 1699. Bygningen er repræsentativ for Fanøs byggetradition med beboelsen mod øst – og stald, lo og lade mod vest (som læ mod vestenvinden). I forbindelse med en vurdering i 1849 omtales den længe, der er bygget ud mod syd.

Husets facade mod nord
Stolpekonstruktion
Østgavlen

I den ældste del af huset er der bindingsværk eller rettere stolper. De ses tydeligt på bygningens facade. Stolperne bærer tagremmen, og imellem stolperne er der en halvstensmur.

Murværkets fuger, der oprindelig var udført i lermørtel, blev opstreget med et beskyttelseslag af kalk. Lermørtelen ville regne væk uden kalkens beskyttende lag. Opstregningen kunne også sløre de uens fuger.

Gavlene er trekantede helgavle af brædder, som det er karakteristisk for de ældste fanøhuse. Taget er tækket med strå og har en mønning af græstørv, lagt fra øst mod vest, så vestenvinden ikke kan komme ind under dem.

Husets rumfordeling er indrettet efter varmekilden, nemlig køkkenets skorsten oprindeligt med åbent ildsted, senere med komfur og dertil en bilæggerovn i dagligstuen. Derfor ligger dagligstue og alkoverum i nærheden af køkkenet.

Huset er delt i midten af en gang, en såkaldt frangel, der går fra yderdøren på nordsiden af huset til en dør ud til haven på sydsiden. Øst for gangen ligger beboelsen, og vest for gangen er stald og lo.

Det oprindelige hus var énlænget, men i midten af 1800-tallet blev en længe bygget til mod syd. Den blev brugt til lade og fåresti.

BoligenStald og ladeHave og markerFamilien