Kvindens og børnenes dagligdag


Her er det kvinden, der står for hjemmet og landbruget

Udstilling i det stuelignende udstillingsrum i stalden *

* Det stuelignende udstillingsrum i stalden.
I 1941, da huset blev museum, byggede man i en del af den gamle stald et stuelignende udstillingsrum.

Skibsfarten havde ændret sig i den sidste del af 1800-tallet, så manden i huset kunne være væk på alle tider af året og ikke længere være hjemme og tage del i de tunge, arbejdskrævende opgaver. Derfor var det kvinderne, der skulle få alt derhjemme til at fungere.

Godt nok indrettede man i sin tid det rum i museet, der skulle fortælle om kvindens liv, som en stue, men det var langt fra i stuerne, hun tilbragte sin dag. Det var i stalden, på marken, i køkkenet og undertiden på stranden.

Hun passede køer; om vinteren skulle de have hø og vand, og der skulle muges ud. Om sommeren førte byens hyrde køerne til græsning på Grønningen i dagtimerne, men det var stadig kvinden i huset, der skulle malke dem. Fårene skulle flyttes og klippes. Markerne og haven krævede også hendes indsats. Den magre sandjord skulle gødes med kogødning og fiskeaffald og derpå graves igennem med spade. Hun såede korn og satte kartofler. I sensommeren blev kornet høstet, liggende på knæ med segl klarede hun marken ofte med hjælp fra andre kvinder i byen. Derpå skulle det tærskes med plejl og renses med sold. Kartoflerne skulle hyppes og luges i vækstsæsonen og om efteråret graves op. Det var også almindeligt, at kvinderne på stranden gravede orm til linefiskeri, og når fiskene var fanget, var det hende, der fik dem saltet og tørret.

I hjemmet havde hun ansvaret for alt det huslige. Der skulle mad på bordet; slagtes, malkes, kærnes smør, bages, koges og brygges øl. Og familien skulle have klæder. Kvinderne kartede og spandt, strikkede, vævede og syede. Tøjet skulle vaskes og stryges. Huset skulle holdes rent og gulvene strøs med sand. For slet ikke at tale om børnene. Det var kvinderne, der stod for omsorgen og opdragelsen. Det er ikke sært, at det gav kvinder af en helt særlig støbning.

Barndom på Fanø

Børnene skulle hjælpe til, hvor de kunne, men en barndom på Fanø gav også mange muligheder for leg og eventyr. Legene var typisk kønsbestemte; der var pigelege og drengelege. Den store natur var en herlig tumleplads. For drengene satte livet på havnen og søfolkenes fortællinger fantasien på gled; mange af dem blev da også sømænd. Pigernes lege foregik i højere grad omkring og i hjemmet.

Skolegangen begyndte med pogeskolen, der var en slags 0. klasse. Det var en undervisning, der foregik hjemme hos en underviser, som ikke havde nogen specifik uddannelse. Her lærte man det elementære i stavning, læsning og regning. Efter pogeskolen kom man – alt efter hvor man boede – henholdsvis i Borgerskolen i Nordby (der nu er rådhus på Fanø), Rindby Skole eller Sønderho Skole. Efter femte klasse flyttede de, som skulle have mellemskoleeksamen eller måske realeksamen, over på Mellem- og Realskolen (huset, der i dag kaldes Realen).

Billeder af skolebygninger:
Øverst Borgerskolen i Nordby, derefter Rindby (gamle) Skole, derefter Sønderho Skole og sidst Mellem- og Realskolen i Nordby.


Udstillinger: Sømandens samling  | Badevogn