Boligen

Boligen i det gamle 1600-talshus viser et hjem, sådan som det var indrettet hos en almindelig, men beskeden skipperfamilie i årene 1885 til 1920.

Køkkenet

Køkkenet ligger mod nord, og køkkenets skorsten er placeret centralt op mod dagligstuen, så den også kunne virke som varmekilde i boligen. Oprindelig har der under skorstenen været et åbent ildsted, men ved århundredeskiftet 1900 havde støbejernskomfuret næsten overalt afløst det åbne ildsted.
Køkkenvasken har afløb gennem et rør, der leder vandet ud foran huset. Ud over at fungere som køkkenvask var det også her, man vaskede og soignerede sig. Derfor befinder mandens barbergrej sig i køkkenet. Vandet blev hentet ved pumpen i haven.

sønderdonsk

Opholdsstuen

I den varme del af huset – på sydsiden op mod køkkenet – ligger husets opholdsstue, som kaldes sønderdonsk. Ud over varmen fra køkkenet har stuen en bilæggerovn. Sengen i stuen blev sat op, da konen i huset fik alvorlige mén efter en fødsel.

Alkoverummet

Ideen med alkoverne er at kunne holde på varmen. Alkoverne her har fløjdøre; de kunne også være med forhæng. I dag overraskes man over, hvor korte disse sengelejer er, men dels var mennesker mindre, dels anvendte man et meget højt hovedleje, så man stort set har siddet op. Der kunne ligge to voksne i en alkove.

Af andre sengelejer i huset er der sengen i opholdstuen, ligesom slagbænken kunne bruges. På et tidspunkt har der stået en dobbeltseng i det lille kammer ved den fine stue.

Den fine stue

Yderst mod øst i huset ligger den fine stue. Den ligger i et af husets kolde områder og blev brugt til særlige lejligheder som gæstebud og gilder.

Tværgangen

Et særligt træk ved fanøhusenes indretning er den tværgang, en såkaldt frangel, der går mellem indgangsdøren mod nord og havedøren mod syd. Den adskiller beboelsesdelen mod øst fra stald og lo mod vest.

Huset | Stald og lade | Have og klitagre | Familien