Stald og lade

Grundplan: Her var både stald og lade i det oprindeligt énlængede hus. Det var inddelt med båse og simple stolpekonstruktioner.

Indtrykket af stalden, som den oprindeligt så ud, forstyrres af, at der i 1941 blev indrettet et stuelignende rum til museumsudstilling i den sydøstlige del af den (1).

I midten af 1800-tallet blev en længe bygget til huset mod syd (2). Den rummede lade og lo, men blev også brugt til fåresti.

Stald

I den vestlige ende af huset er der stald. Med en eller to køer, nogle får, flere høns og måske et par grise kunne man være næsten selvforsynende med mælk, kød, æg og uld.

Køerne fra byens huse blev om morgenen samlet og af en hyrde drevet til græsning på byens fælled, Grønningen. Sidst på dagen blev de ført hjem til malkning. Om vinteren var køerne i stalden.

Fårene græssede fra tidligt forår i klitterne; efter høst blev de flyttet til engen, og når den første sne faldt, kom de hjem at gå i laden.

Grønningen
Niels Peter Mols (1859-1921):
Ørkenvandringen. Hyrden på Grønningen

Lade og lo

I laden blev mark- og haveafgrøder og de forskellige redskaber til agerbrug opbevaret. Om vinteren er laden også blevet brugt som fåresti.

Lo er betegnelsen for det sted i laden, hvor kornet blev tærsket med plejl. Kornet blev opbevaret på husets loft i en kornkasse. Også høet kom på loftet.
Det korn, der skulle bruges i køkkenet, blev malet til mel i en af øens møller.

Tærskning med plejl

På østsiden af den tilbyggede lade har der været et hønsehus af træ, og haven har fungeret som hønsegård.

Huset | Boligen | Have og klitagre | Familien