Stald og lade

Husets stald

Grundplan: Dette område var både stald og lade i det oprindeligt énlængede hus. Det var inddelt med båse og simple stolpekonstruktioner.

Stalden

Dyrehold

I den vestlige ende af huset er der stald. Med en eller to køer, et par får, flere høns og måske en eller flere grise, kunne man være næsten selvforsynende med mælk, kød, æg og uld.

Byens køer blev om morgenen samlet og af en hyrde drevet til græsning på byens fælled, Grønningen, og senere på dagen blev de ført hjem til malkning. Om vinteren var køerne i stalden.

Fårene græssede fra tidligt forår i klitterne; efter høst blev de flyttet til engen, og når den første sne faldt, kom også de hjem i stalden.

Grønningen
Niels Peter Mols (1859-1921):
Ørkenvandringen. Hyrden på Grønningen

Grundplan: I midten af 1800-tallet blev denne længe mod syd bygget til huset. Den rummede lade og lo, men blev også brugt til fåresti.

Laden og loen

I laden blev mark- og haveafgrøder* og de forskellige redskaber til agerbrug opbevaret. Om vinteren er laden også blevet brugt som fåresti.

Lo er betegnelsen for det sted i laden, hvor kornet blev tærsket. Kornet blev almindeligvis opbevaret på husets loft.

*se Have og marker


Fra udstillingen i laden

Udstilling i laden

Genstande hjembragt fra sørejser

I slutningen af 1800-tallet kom Fanøs søfolk vidt omkring. Søfolkene bragte mange eksotiske ting hjem, som vidnede om forbindelsen til en større verden. De medbragte også gaver i form af skibsarbejde, de selv havde fremstillet ombord, bl.a. æsker og skrin. Genstandene prægede hjemmenes indretning og blev en del af Fanøs kulturarv. Blandt de eksotiske gaver var konkylier, strudseæg, skildpadder, papegøjer og fremmed botanik. Også naturalier som krydderier, kaffe, te, tobak og drikkevarer som rom og vin blev bragt hjem. Eller smykker, silkestoffer og porcelæn. Ikke mindst fajancehundene fra Staffordshire var populære i perioden 1860 – 1900 som souvenir fra engelsk havn.

Grundstammen i museets samling i laden er en gave fra kaptajn Hans Jens Thomsen (1859-1945) fra Sønderho, der var en ivrig samler.


Udstilling uden for museet

Badevogn

Badevogne hører til den samme epoke, som museumsudstillingen i øvrigt er centreret om. De var en karakteristisk del af strandlivet ved Fanø Bad fra 1880’erne. For mange i byen har turisternes udfoldelser på stranden nok virket lige så eksotisk som de ting, sømændene havde med fra det fremmede.

Stranden ved Fanø Bad var forbeholdt dem, som havde betalt “kurtakst”, og der skulle bades fra badevogn. Efter at have købt en billet fik man anvist en badevogn, der stod på stranden. Her klædte man sig om og satte et lille flag uden for døren som tegn til, at bademesteren kunne komme med sin hest og trække vognen ud i vandet. Derfra badede man så, og når man ønskede at komme ind igen, satte man atter flaget ud. Skikken med at bade fra vogn ophørte efterhånden, og badevognene forsvandt helt i 1961.

HusetBoligenHave og markerFamilien