Et fanøhus fra 1600-tallet
Huset, der nu er museum, er bygget i sidste del af 1600-tallet. Det står i dag omtrent som det blev bygget for ca. 450 år siden. Huset var oprindelig énlænget; sydlængen er bygget til i midten af 1800-tallet. Ud over denne tilbygning er den mest iøjnefaldende ændring, at der i stalden blev bygget et stuelignende udstillingsrum, da man indrettede huset til museum.
Gavle
Bygningen
Stolper – en enkel form for bindingsværk
Den gamle del af huset er bygget med bindingsværk eller rettere med stolper. De rødmalede stolper ses tydeligt på facaden.
Murværk holdt sammen af lermørtel
Mellem stolperne er der en halvstensmur, dvs. en tynd mur med en tykkelse på en murstens bredde. Teglstenene var oprindeligt muret op og fuget med lermørtel, som kunne udvaskes af regnvand, derfor blev fugerne opstreget med kalk, der virker vandafvisende. Inde i huset er den tynde ydervæg pudset eller beklædt med fliser.
Stråtag med græstørv
Taget er tækket med strå, og mønningen (tagrygningen) er græstørv, lagt fra øst mod vest, således at vestenvinden ikke kan komme ind under dem.
Gavlen røber fanøhusets alder
Gavlene er helgavle af træ, bemalet med den obligate grønne farve. Fanøhusenes alder kendes på gavlenes udformning. Huset her har den ældste gavltype.
Lofthøjden er ikke egnet til alle nutidsmennesker
Hvis man er højere end 170 cm skal man tage sig i agt for ikke at støde hovedet mod loftet i boligen og en del af stalden. Den ringe loftshøjde skyldes, at gennemsnitshøjden på danskere fra middelalderen og indtil midten af 1800-tallet var omkring 166 cm for mænd og 157 cm for kvinder.
- * En sydlænge blev bygget til huset i midten af 1800-tallet. Den blev brugt til lade og om vinteren til fåresti.
** Da man gjorde huset til museum i 1941, indrettede man en del af stalden til et stuelignende udstillingsrum. De oprindelige to små staldvinduer blev udskiftet med et stuevindue, og væggene fik flisebeklædning. Endelig blev rummet også udstyret som en stue med møbler og vægbilleder.
Grundplan og rumfordeling
Husets grundplan og rumfordeling er bestemt af verdenshjørner, vindretning og husets egen varmekilde.
Husets landbrugsdel ligger mod vest, så den kan give boligen læ for den dominerende vestenvind.
Køkkenet er husets “varmecentral” med skorsten og komfur (tidligere var der på komfurets plads et åbent ildsted).
Opholdsstuen og alkoverummet ligger i husets varme del, som får varme fra køkkenet og beliggenheden i husets sydside.