Have og klitagre

En af husets beboere, Mie Most, ved pumpen i haven o. 1930.

Have

Selvforsyning var afgørende i husholdningen. Således også hvad angår afgrøder fra jorden.
Syd for huset ligger haven, hvis anvendelse har skiftet i tidens løb. Da frugttræerne gjorde deres indtog på Fanø i sidste del af 1800-tallet, dominerede de haven. Siden blev frugttræerne fældet til fordel for urter, buske og blomster. Desuden fungerede haven som hønsegård.
.

To billeder, der viser havens udvikling i familien Thomsens tid. Det ældste billede (tv.) viser haven med frugttræer (o.1915), nogle år efter (th.) er der i stedet urter, buske og blomster.

I haven befinder sig også husets vandpumpe. Det er bemærkelsesværdigt, at denne ejendom havde egen brønd på et tidspunkt, da fællesbrønde var det almindeligste. Måske er det oprindeligt en fællesbrønd?
Tidligere har der over brønden været en form for hejseværk med en spand, men da vandpumpen kom frem, var det et stort teknologisk fremskridt og en betydelig lettelse i det daglige. Ved brønden hentede man vand til både husholdning og landbrug.

Seks klitagre hørte til det hus, der nu er museum. Her blev dyrket grøntsager og korn.

Man kan stadig nordvest for Nordby se områder, hvor de gamle klitagre aftegner sig i landskabet.

Klitagre

Til huset hørte seks små marker eller klitagre, der lå forskellige steder nordvest for byen.

Da jorden på øen er af meget forskellig kvalitet, måtte den fordeles rimeligt mellem de forskellige lodsejere; de fik derfor flere små jordlodder af forskellig bonitet.
Bedst var det frugtbare marskland mod øst, der da også stadig er opdelt i talrige smalle strimler (af dem var der ikke nogen, der hørte til huset).
Næstbedst var klitagrene, lavninger mellem klitterne. De blev gødet med med tang, skaller, fiskeaffald og kogødning, så de på den måde kunne give en rimelig høst af grøntsager, kartofler, rug og byg .
Dårligst var klitheden, der lå hen som alminding, hvor enhver husejer havde ret til at sende sine får.

Huset | Boligen | Stald og lade | Familien