Kvindens og børnenes dagligdag


Kvindens dagligdag
Omsorg, landbrug og husholdning

Udstilling i “den uægte stue” *

Skibsfarten havde ændret sig i den sidste del af 1800-tallet, så manden i huset kunne være væk på alle tider af året og ikke længere være hjemme og tage del i de tunge, arbejdskrævende opgaver. Derfor var det kvinderne, der skulle få alt derhjemme til at fungere.

Kvinderne og de større børn passede køer, gav dem hø eller fik dem på græs, mugede ud og malkede. Fårene skulle flyttes og klippes. Haven og markerne skulle passes. Det var kvinderne, som samlede gødning og spredte den på den magre sandjord; de gravede markerne igennem med spade, satte kartofler og såede korn. I vækstsæsonen skulle kartoflerne hyppes, luges og til sidst graves op. Og når kornet blev modent, skulle det høstes, ofte med segl. På stranden gravede kvinderne orm til fiskeriet.
Derhjemme var der så alt det huslige. Der skulle mad på bordet; slagtes, brygges, kærnes, bages og koges. Og der skulle laves tøj og tekstiler; kvinderne kartede og spandt, strikkede, vævede, syede og broderede. Desuden skulle der jo også gøres rent, og tøjet skulle vaskes og stryges. For slet ikke at tale om fødslerne og børnene, og ofte var der mange af dem. De små skulle passes, og de større opdrages.

Barndom på Fanø

Børnene skulle hjælpe til, hvor de kunne, og så havde de deres skole at passe.

Skolegangen begyndte med pogeskolen, der var en slags 0. klasse. Det var en undervisning, der foregik hjemme hos underviseren, som ikke havde nogen specifik uddannelse. Her lærte man at stave, læse og regne. Efter pogeskolen kom man henholdsvis i Borgerskolen i Nordby (der nu er rådhus på Fanø), Rindby Skole eller Sønderho Skole, og i femte klasse flyttede de, som skulle have mellemskoleeksamen eller måske realeksamen, over på Mellem- og Realskolen (huset, der i dag kaldes Realen).

Men en barndom på Fanø gav også mange muligheder for leg og eventyr. Den store natur var en herlig tumleplads, og livet på havnen og søfolkenes fortællinger satte fantasien på gled; mange af drengene blev da også sømænd.

* Den uægte stue. I 1941, da huset blev museum, inddrog man en del af det gamle stald/lade-område vest for tværgangen til dette udstillingsrum. Desværre gav man det karakter af en stue, hvilket forvirrer indtrykket af det oprindelige hus, der var delt mellem en boligdel øst for tværgangen og en landbrugsdel vest for tværgangen. Rummet er ren kitsch; de oprindelige to små vinduer i staldrummet er udskiftet med et stuevindue, en af væggene er beklædt med fliser, og rummet er ovenikøbet udstyret med chatol og maleri. Men her har altså aldrig været nogen stue; her har været stald og lade med simple trækonstruktioner. I 1941 tog man det åbenbart ikke så nøje med autenticiteten.


Udstillinger: Sømandens samling  | Badevogn